Om Fantombryg

Et anderledes bryggeri.

Historien om Fantombryg startede i 2020, hvor Søren Uhd Pedersen fik en idé til at starte et bryggeri sammen med hans kone, Lea Carina Uhd Frederisken.
Et bryggeri der ikke skulle være som de andre.

Historien om Fantombryg tog sin begyndelse i efteråret 2020. Her fik Søren Uhd Pedersen en idé til at starte et bryggeri, der ikke skulle være som alle andre. Det skulle det være det eneste af sin slags i Danmark. 

Som så mange andre gode historier, blev ideen til Fantombryg til ved lidt af en tilfældighed.

Faktisk var det Søren Uhd Pedersens store passion for fodboldspillet, der ledte ham på sporet af Fantombryg, som nu med stor succes sælger håndlavede økologiske specialøl med unikke og personlige etiketter. 

For som han siger: ”Ingen hyldevare har nogensinde været et hit”. 

Som nyudnævnt formand i den lokale fodboldklub, ønskede Søren Uhd Pedersen at engagere lokalområdets forældre og skabe positiv opmærksomhed omkring klubben. Han havde netop pustet liv i klubbens 50 år gamle logo, og det nye design skulle promoveres på en kreativ og anderledes måde, der ville blive husket og gøre indtryk. 

Derfor designede han en øl-etikette til fodboldklubben og kontaktede et bryggeri, der kunne levere gode kvalitetsøl. Men det var lettere sagt, end gjort. Først skulle øllene produceres og den slags tager tid. Og da flaskerne endelig var klar, skulle hver enkelt have påsat sin egen etikette og pantmærke i hånden.  

Men tålmodigheden og det hårde arbejde var det hele værd. 

De specialdesignede øl blev revet væk på rekordtid af tørstige og begejstrede forældre, der roste den gode idé, det flotte design og den velsmagende øl. 

"Hver eneste øl fra Fantombryg er unik"

Det var her, at Søren Uhd Pedersen opdagede, at han havde fat i noget særligt. Han opdagede, hvordan et personliggjort produkt kunne give en særlig følelse hos forbrugeren og skabe en ganske unik oplevelse.

“Det gav mig blod på tanden til at tænke større. Jeg ville gerne gøre det muligt for alle at få deres helt egen unikke øl uden besvær, til en god pris og på få dage. Den følelse, som jeg skabte hos forældrene, der købte øllene i fodboldklubben, var simpelthen for god til ikke at give videre.” 

Og hos Søren Uhd Pedersen, der er uddannet kaospilot og med en lang erfaring inden for iværksætteri, er der ikke langt fra tanke til handling. Få måneder efter succesen med fodbold-øllene slog han sammen med sin kone Lea dørene op til Fantombryg, der i dag er det eneste bryggeri i Danmark, hvor du på få dage og til en skarp pris kan få lavet din helt egen økologiske og håndbryggede specialøl med en unik og personlig etikette. 

“Hos Fantombryg klarer vi simpelthen alt det hårde arbejde for dig. Vi har et udvalg af håndbryggede økologiske specialøl du kan vælge imellem, og så hjælper vi dig med at få skabt en unik etikette efter dine ønsker. Vi sætter selv hver eneste etikette på i hånden. Det er ikke for sjov, at vi brander os på, at hver eneste øl og cocktail fra Fantombryg er unik.”