Gaveidé til Valentinsdag, økologiske specialøl du kan personliggøre med tekst og billede

Valentinsgave til ham: 10 kreative idéer, han vil elske

Hvad giver man lige i valentinsgave til ham, som man elsker?

Er du også gået død i biografbilletter og boksershorts? Du er ikke alene. Heldigvis har vi lavet den ultimative liste med tips til den bedste valentinsgave til ham, du elsker, som han vil elske.

Valentinsdag (d. 14. februar) står i kærlighedens og romantikkens tegn. Og du er helt sikkert landet her, fordi du leder efter den perfekte valentinsgave til ham, der er dit hjertes udkårne. Måske har du søgt efter en personlig, lille/billig eller måske endda den bedste valentinsgave til manden, du deler dit liv med.

Og vi forstår godt, du har spurgt Google om hjælp. At købe en god valentinsgave til mænd, der måske ikke ligefrem lever og ånder for romantik og kærlighed i det daglige eller er gode til at ønske sig noget, er ikke nemt. Vi har dog forsøgt at sammensætte en liste over ting, der er anderledes, kreative, en smule skæve, men allesammen kærlige og personlige, i anledning af valentinsdag.

En gammel talemåde lyder, at vejen til en mands hjerte går gennem maven. Vi kan derfor godt afsløre, at listen indeholder forslag til mad og drikke, men bare rolig. Der er selvfølgelig også andre måder at vise din kærlighed på.

Kærlighedspiller: En billig, men meget romantisk, valentinsgave

Hvis du leder efter en billig valentinsgave uden at ville gå på kompromis med romantik og betænksomhed, er kærlighedspiller svaret. En kærlighedspille er en lille kapsel med en seddel indeni, som du kan skrive en romantisk hilsen på.

Snig kærlighedspillerne ned i din mands strømper, gem dem ved hans tandbørste, eller læg dem andre strategiske steder, hvor du ved, at han vil finde dem. Lad de små kærlighedspiller være optakten til den perfekte valentinsdate om aftenen, hvor I kan nyde hinanden og kærligheden mellem jer.

Den perfekte valentinsgave til manden, der elsker øl

Ja, vi er nok en lille smule biased, men hallo … hvem elsker ikke en god, smagfuld øl? Og hvilken mand drømmer ikke om at få en ølsmagning i gave til valentinsdag? Overrask din mand med en helt personlig ølgave med et lækkert udvalg af forskellige øl. Hos Fantombryg kan du endda få økologiske specialøl med helt personlige etiketter til valentinsdag.

Så kan du give din mand en intim ølsmagning kun for jer to til valentinsdag. Lav en lækker middag, og nyd de økologiske specialøl i stearinlysets skær. Se, det er en god valentinsdate, hvis du spørger os. Og det gør du jo.

“Jeg elsker dig”-kurv med sødt til en sur tid

Der er nok at være ked af og trist over i de her tider. Dårligt vejr, høje elpriser og usikkerhed. Den bedste kur? En “Jeg elsker dig”-kurv med masser af sødt til en sur tid. Find en kurv, og gå på jagt efter slik og søde sager, som I måske normalt kæmper om foran fjernsynet en fredag aften.



Tag dig tid til at finde alt det gode slik, som kun du ved, at han ikke kan få nok af, eller overvej, om du vil give ham en Toblerone med hans navn på eller andet, der viser, hvor godt du kender ham. Det er en perfekt hjemmelavet valentinsgave til manden med en sød tand, der har brug for et ordentligt “Jeg elsker dig”.

Kom væk fra hverdagen med et ophold for to

Klassikeren, men med god grund. Nogle gange dyrkes kærligheden bedst, når man er langt væk fra vante rammer og hverdagens stress og jag. En god valentinsgave til ham kunne derfor være en romantisk getaway, hvor du har tænkt og stået for alt, og han bare skal møde op.


Du kan både vælge de mere traditionelle former for ophold, fx et kro- eller spaophold, men er I modige og spontane, hvorfor så ikke en storbyferie eller glamping? Det er nok ikke nogen billig valentinsgave, men kan man i virkeligheden sætte pris på kærlighed?

Oplevelser og nye minder

Et godt, stærkt forhold bygger på fælles oplevelser og minder. De ting, man har prøvet sammen, de mennesker, man har mødt, og de minder, man kan tænke tilbage på og smile over. Valentinsdag er den perfekte anledning til at skabe nye minder sammen og opleve den mere rå kærlighed, der måske i hverdagen bliver placeret lidt i baggrunden af madpakker, fuldtidsjobs og børn.

Den bedste valentinsgave til manden, der har alt, er i virkeligheden at give ham det, han ikke har. En oplevelse eller et minde. Det behøver ikke at være noget stort og dyrt. Bare det er noget, I gør sammen.

Gaver med gutterne

Kærlighed handler nogle gange også om at give plads og frihed. Du bliver med garanti kendt som den bedste kæreste, kone eller partner, hvis det er dig, der disker op med den fedeste gave i form af en herretur, som manden i dit liv kan invitere alle gutterne på – langt væk fra alle huslige forpligtelser og med fuld skrue på testosteron.

Det kan være alt fra en dag med gokart, lerdueskydning og padeltennis til en hyggelig aften med god mad, vin og spil. Her kender du din bedre halvdel og hans omgangskreds bedst.

Kærlighedsbilletter

En simpel, hjemmelavet valentinsgave til manden, der har alt: kærlighedsbilletter. Det er faktisk så simpelt, som det lyder. Billetter, som han kan bruge, når han har lyst til at indløse noget kærlighed og hengivenhed. Her er nogle idéer til billetterne:

“Slip for rengøring”
“Jeg tager lige i byen med gutterne”
“Du laver mad i aften, skat”
“Hel dag med gaming, snacks og sodavand”
“Jeg får ret i en diskussion”.

Spil og sjov

Ender I også ofte med at bruge tiden sammen med at kigge ind i hver jeres smartphone eller på Netflix? Der er ikke noget så romantisk og hyggeligt som brætspilshygge, som kan få tankerne om hverdag og vasketøj væk. En lille/billig valentinsgave til ham, der samtidig er helt perfekt, hvis I er gode til at bruge jeres fantasi og lade jer opsluge af et godt spil, er derfor et af de mange spil for to, som du kan finde online eller i din lokale boghandel.

Et godt tip: Måske skal du lade ham vinde på selve dagen, hvis han er en dårlig taber, så den romantiske stemning ikke bliver ødelagt.

Jeres første date – igen

Her er et forslag til de kreative med en hjemmelavet valentinsgave til manden, der vil sætte pris på et trip down memory lane – genlev jeres allerførste date. Du ved, det lidt akavede restaurantbesøg, den nervepirrende tur i biografen med svedige håndflader eller den hyggelige gåtur langs stranden. Findes der en bedre måde at fejre jeres kærlighed på end ved at genleve dér, hvor det hele begyndte?



Det er selvfølgelig ikke alle første dates, der er lige nemme at gøre om igen. Men hvor der er vilje, er der vej. Og hvis det er helt umuligt, kan du måske i stedet forsøge at stable en ny første date på benene, som den måske skulle have været. Kun fantasien og kærligheden sætter grænser, men det er da en valentinsgave til manden, der vil noget, hvis du spørger os.

Derfor elsker jeg dig

Den sidste kreative idé, vi har taget med, er sukkersød og sjov. Så er du advaret. En personlig (og måske den bedste) valentinsgave til manden, der har alt, kunne være en bog eller en masse små sedler over alle de ting, der gør, at du elsker ham. Alle hans små, finurlige karaktertræk. De ting, han har gjort/gør for dig, og den måde, han fuldender dig på som menneske.



Der er både mulighed for at gå all in på søde ord og gloser, men man må selvfølgelig også drille lidt og nævne alle de ting, der viser, at du kender ham. Har han sjove smilehuller? Snorker han, når han har drukket? Måske kan du minde ham om den store bommert, han lavede for et par år siden, som I heldigvis kan grine af nu?

Den bedste valentinsgave: Det er tanken, der tæller

Vi ved godt, at det er lidt af en kliché, men ikke desto mindre er det så sandt, som det er skrevet. Når det kommer til valentinsgaver til ham, der har alt, er det tanken, der tæller. Det, at du rent faktisk har tænkt på ham og har lagt tid i at vise, at han er noget helt særligt og din eneste ene, er den perfekte valentinsgave til manden i dit liv.

Med guiden her har du fået 10 kreative, søde og sjove forslag. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med romantiske og personlige øl til din bedre halvdel, hvis han skal have et stort, smagfuldt “Jeg elsker dig” på flaske.

Og så er den endda en ølgave fra Danmarks best bedømte bryggeri på Trustpilot. Velbekomme.